Sponsorer

Fonden er realiseret med støtte fra Spar Nord Fonden, JL-Fondet, Pajo-bolte og DS-gruppen, som tilsammen har sponsoreret 75.000 kr.

Fonden samarbejder med jobcenteret i Mariagerfjord Kommune, ved at aktivere unge på bistand gennem socialpædagogisk arbejdstræning i et længere forløb.

Fonden har ydermere modtaget støtte fra Skibsbevaringsfonden i 2006 på 300.000 kr. til indkøb af den totale mængde træ til restaureringen. Træet ligger til oplagring på Hobro Værft.

I januar 2008 modtog Fonden 35.000 kr. fra ”Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål” til kranløft og stillads.

I april 2008 modtog Fonden 20.000 kr. fra ”Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond” til telthal.

Da restaureringen af Krydsjagt VII skal være en offentlig attraktion er en veletableret formidling absolut nødvendig. For at kunne realisere dette har Krydsjagt VII Fonden ansøgt om støtte fra LAG Himmerland (Lokal aktivgruppen under Landdistriksprogrammet) og i maj 2008 modtaget 120.000 kr. til byggehal med dertilhørende udstilling, projekter, publikumsfaciliteter, oplysningsmateriale.